Nævninge i Cosby-sag er uenige om alle anklagepunkter
Bill Cosby forlader Montgomery County Courthouse under sin retssag, der handler om angiveligt overgreb på Andrea Constand. Foto: /ritzau/AP/Matt Slocum
/ritzau/AP/Matt Slocum
Sandsynligheden stiger for, at retssagen mod komiker Bill Cosby bliver kendt ugyldig.
Nævningene i sagen om komiker Bill Cosbys angivelige overgreb på en kvinde blev heller ikke enige om en dom på dag fire.
Torsdag gik nævningene hjem, efter at de havde voteret hele dagen og det meste af aftenen.
Det får sandsynligheden for, at nævningene ikke bliver enige, til at stige.
Bill Cosby står anklaget for tre tilfælde af overgreb, der hver kan give op til ti års fængsel samt en bøde på 25.000 dollar.
Men nævningene er stadig ikke enige om at kende Cosby skyldig eller uskyldig i nogen af anklagerne.
Hvis nævningene ikke bliver enige, kan dommeren erklære, at retssagen er ugyldig.
Hvis det sker, får anklagerne fire måneder til at beslutte, om de vil droppe beskyldningerne mod Bill Cosby, eller om de vil føre en ny sag.
Cosby er anklaget for at have bedøvet og begået overgreb på Andrea Constand i 2004.
Nævningene havde over de seneste dage voteret i sammenlagt 30 timer, da de torsdag fortalte dommer Steven O'Neill, at de ikke kunne nå til enighed.
Dommeren bad dem om at forsøge igen, men som aftenen skred frem, stod det igen klart, at der ikke ville blive truffet en beslutning i denne omgang.
Gruppen af nævninge består af syv mænd og fem kvinder. Bill Cosbys talsmand mener, at de 12 nævninge ikke kan få Andrea Constands historie til at hænge sammen.
- De er splittede over, at frøken Constands historie ikke hænger sammen, siger talsmand Andrew Wyatt.
Constands advokat, Dolores Troiani, siger, at "det er åbenlyst, at nævningene arbejder særdeles hårdt".
Anklagemyndigheden har i løbet af retssagen indkaldt 13 kvinder til at vidne mod Cosby. Det er sket i et forsøg på at vise, at Cosbys adfærd er en del af et mønster.
Bliver 79-årige Cosby fundet skyldig, risikerer han at skulle tilbringe resten af livet i fængsel.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker