"Naive" Sverige vil forlænge og øge grænsekontrollen
Det er primært terrortruslen, som betyder, at Sverige vil forlænge grænsekontrollen ifølge statsministeren.
Den svenske regering vil forlænge grænsekontrollen til 11. december på grund af terrortruslen, siger statsminister Stefan Löfven torsdag på et pressemøde.
Samtidig siger han, at Sverige har været naiv i sit syn på ekstremisme.
- Det er vigtigt, at Sverige står samlet. Der er ikke plads til partipolitisk mundhuggeri, siger han om at øge grænsekontrollen.
Grænsekontrollen blev indført efter en stigning i antallet af flygtninge og migranter, som kommer til landet, men forlænges altså af frygt for terror. Hvor længe, den skal vare ved, kan han ikke sige.
Statsministerens udmelding, om at Sverige har været naiv, kan betegnes som et nybrud i forhold til den tidligere tilgang.
Regeringen er klar til at afprøve øget kameraovervågning, overvågningen af computere og datatrafik, samt øget kontrol af pas, lyder det på pressemødet.
Statsministeren henviser til den svenske efterretningstjeneste, Säpos, informationer om, at 300 er rejst til Syrien og Irak for at kæmpe for Islamisk Stat, IS, og at omkring 120 er vendt tilbage til Sverige.
- Sverige har nok været naiv, når det gælder dette.
- Måske har det været vanskeligt for os at acceptere, at der blandt os findes dem, som sympatiserer med IS, siger han.
Onsdag modtog dansk politi en anmodning fra svenske kolleger om at lede efter en terrormistænkt mand, som politiet mener har haft terrorplaner mod Sverige.
Ifølge svenske medier er der tale om irakeren Mutar Muthanna Majid. Han har siden tirsdag ifølge Ekstra Bladet været anholdt in absentia i Sverige.
- Jeg var rystet over, at vi har sådanne mennesker, som kan tænkes at sympatisere med og kæmpe for sådanne onde kræfter, siger Stefan Löfven.
Säpo mener, at han er medlem af Islamisk Stat, og at han kom til Sverige for nylig for at begå et terrorangreb i Europa.
Sverige øgede onsdag trusselsniveauet fra tre til fire, som følge af oplysningerne om Majid.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker