Naomi Campbells vidneudsagn i Haag udsat

Den britiske supermodel Naomi Campbell har bedt om at få ændret datoen, når hun skal møde som vidne i retssagen mod Liberias tidligere præsident Charles Taylor, siger en talsmand for Den Særlige Domstol for Sierra Leone.

Anklagerne vil have Campbell til at vidne om en bloddiamant, som de påstår, at Taylor gav hende. Hun skulle møde i retten 29. juli, og en talsmand siger, at det næppe vil blive udsat i mere end et par dage.

Anklagemyndigheden siger, at Campbell vil være med til at kunne bevise, at Taylor taler usandt, når han hævder, at han aldrig har ejet rådiamanter. Den tidligere præsident er blevet beskyldt for at sende diamanter til Sydafrika for at købe våben, hvilket han benægter.

I januar sagde anklagemyndigheden, at Campbell under et besøg i Sydafrika i 1997 gav Campbell en stor rådiamant efter en middag, hvor Nelson Mandela var vært.

På anklagebænken i Haag, nægter Taylor alle 11 anklager om anstiftelse til drab, voldtægt, lemlæstelse, sexslaveri og hvervning af børnesoldater under krige i Liberia og Sierra Leone, hvor flere end 250.000 mennesker blev dræbt.

/ritzau/Reuters

Liberias tidligere præsident, Charles Taylor, får et par ekstra pustedage, da supermodellen Naomi Campbell har bedt om udsættelse som vidne i Haag.

Offentliggjort Sidst opdateret