Nasa slukker drøm: Mystisk lys på Mars er ikke liv
Mystiske billeder af lyspletter fra Mars er ikke noget tegn på liv, slår Nasa fast, efter at den amerikanske rumfartsorganisationen har set nærmere på billeder taget af en rumrobot.
Det er mere sandsynligt, at billederne, der blev taget 2. og 3. april, er solens genskin eller kosmiske stråler, siger Nasa i en pressemeddelelse og afliver dermed håbet hos UFO-entusiaster.
Sådanne lysglimt er ifølge rumorganisationen alt andet end sjældne. De optræder hele tiden på billeder taget af Nasa-robotten Curiosity, som udforsker den røde planet.
- I de tusindvis af billeder, vi har modtaget fra Curiosity, ser vi nogle med lyse pletter næsten hver uge, siger Justin Maki fra organisationens laboratorium i Pasadena i Californien.
- De kan skyldes kosmiske stråler eller sollys i genskin fra stenoverfladen, hvilket er de mest sandsynlige forklaringer.
Yderligere "optræder disse lyse punkter på billeder fra det højreøjede kamera i stereokameraet Navcam, men ikke på billeder, der er taget et sekund før eller efter disse af det venstreøjede kamera."
UFO-entusiasterne på hjemmesiden UFO Sightings Daily siger, at de mystiske lys kan være tegn på liv andre steder end på Jorden.
Curiosity landede på Mars i 2012, hvor den søger tegn på, om liv engang har været muligt på planeten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde