Nato siger tidligt lørdag, at Alliancen for første gang har angrebet den libyske leder Muammar Gaddafis styrker med kamphelikoptere.
De vestlige styrker har ramt militære køretøjer, militært udstyr og soldater, der støtter op om Gaddafi.
- Kamphelikoptere under Natos kommando blev brugt første gang den 4. juni 2011 i militære operationer over Libyen som del af Operation Forenet Beskytter, siger Nato i en meddelelse.
- De ramte mål inkluderer militære køretøjer, militært udstyr og styrker i felten, siger Nato uden at specificere hvor i Libyen angrebet fandt sted.
Nato-styrkerne har indtil videre benyttet kampfly til at gennemføre bombetogter i Libyen for at hindre Gaddafi-styret i at slagte løs på civilbefolkningen og samtidig skabe mulighed for, at den libyske leder kan blive fjernet fra magten af oprørere.
- Brugen af kamphelikoptere giver Nato-operationen yderligere fleksibilitet til at opspore og angribe Gaddafi-styrker, der med vilje angriber civile og forsøger at gemme sig i befolkede områder, siger Nato.
Meddelelse fra Nato citerer FN's resolution 1973, "der kræver et øjeblikkelig stop for angreb mod civile og tillader alle nødvendige midler for at beskytte civile og civilt befolkede områder under trussel" for at blive angrebet i Libyen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub