Nato beslutter at angreb i rummet kan udløse fælles forsvar
Nato vil gøre rummet til artikel 5-domæne, så et angreb i rummet kan udløse musketereden, hvor et angreb i alliancen betragtes som et angreb på alle medlemslande. Foto: Patrick Semansky/Ritzau Scanpix
Patrick Semansky/Ritzau Scanpix
Et angreb på en allierets satellit i rummet betragtes som et angreb på hele alliancen, enes Nato-lande om.
Medlemslandene i Nato er enige om, at et angreb i rummet kan udløse alliancens artikel 5, der er hjørnestenen i forsvarsalliancen.
Den siger, at et angreb på et medlemsland, er et angreb på hele alliancen.
- Vi betragter angreb mod, fra og i rummet som en klar udfordring af alliancens sikkerhed, hvilket vil kunne true velstand, sikkerhed og stabilitet, og det kan være lige så skadeligt for et moderne samfund som et konventionelt angreb, hedder det i et kommuniké.
Sådanne angreb vil kunne "udløse artikel 5", uddybes det efterfølgende i teksten fra topmødet i Bruxelles.
Landene har tidligere besluttet at gøre rummet til et militært område.
- Vi anerkender den voksende vigtighed, som rummet udgør for vore landes sikkerhed og velstand og for Natos afskrækkelse og forsvar, skriver landene i deres kommuniké efter mødet.
Også cyberangreb er omfattet af den såkaldte musketered. Det blev besluttet for nogle år siden.
Det bekræftes også i det kommuniké, som er udkommet efter mandagens topmøde i Bruxelles.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde