Et Nato-luftangreb i Wardakprovinsen i Afghanistan har kostet fire afghanske soldater livet.
Luftangrebet kom, mens Nato-soldater og deres allierede fra Afghanistans hær var i gang med at skyde efter hinanden lørdag morgen i provinsen, som ligger sydvest for Afghanistans hovedstad, Kabul.
Det er ikke klart, hvad der førte til skudkampen. Begge parter siger, at de nu foretager en fælles undersøgelse af begivenhedernes gang.
- Fire soldater blev dræbt og seks såret, da udenlandske styrker angreb deres stilling. Vi ved ikke, hvorfor det skete, men det er beklageligt, siger Shahedullah Shahed, talsmand for Wardahs guvernør.
Han tilføjer, at angrebet var rettet imod en af Afghanistans hærs nyligt etablerede stillinger. Såvel afghanske soldater som Nato-styrker gennemførte separate operationer i området natten til lørdag og kom så i skyderi med hinanden, siger talsmanden.
Nato siger i en erklæring, at Nato-soldater pludselig blev beskudt, hvorefter de tilkaldte luftvåbnet uden at være klar over, at de stod over for afghanske soldater og ikke Taliban.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet