Natofly bombede sent tirsdag aften Libyens hovedstad Tripoli, der blev rystet af to voldsomme eksplosioner, fortæller en journalist fra nyhedsbureauet AFP.
Angrebet kommer efter en tre dage lang pause i Natos bombninger af hovedstaden, der ellers har fundet sted dagligt i flere uger.
Fra et sted i nærheden af byens centrum steg en søjle af sort røg op, oplyser øjenvidner.
Ifølge det libyske nyhedsbureau Jana var bydelen al-Ferjan målet for Natos - "de kolonialistiske korsfarere" - bombardement. Ifølge Jana gik bombardementet ud over civile huse, der brød i brand.
Desuden skulle et antal personer være blevet kvæstet, tilføjer nyhedsbureauet, uden at uddybe det nærmere.
Den libyske hovedstad og dens forstæder har været mål for næsten daglige luftangreb fra Nato siden den militære operation blev indledt den 31. marts.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker