Nato's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, siger, at alliancens trængte mission i Afghanistan viser, at det er vitalt at styrke kontakterne til lande som Kina, Indien og Pakistan.
Med afsæt i de vanskeligheder, der er blevet afsløret i Afghanistan, hvor Nato kæmper for at holde Taliban og al-Qaeda nede, opfordrer Fogh til at gøre forsvarsalliancen til arnestedet for en bred, global sikkerhedskoalition.
- Dette er en grundlæggende lektie, vi er ved at lære i Afghanistan i dag. Vi har brug for en fuldstændig ny pagt mellem alle aktørerne på den sikkerhedsmæssige arena, sagde Fogh på den internationale sikkerhedskonference, der i disse dage afholdes i München.
- Indien har en interesse i afghansk stabilitet. Kina ligeså. Og begge kunne hjælpe med yderligere at udvikle og genopbygge Afghanistan. Det samme gælder Rusland. I bund og grund deler Rusland vore sikkerhedsmæssige bekymringer, sagde Nato-chefen.
Nato og dets partnere har over 110.000 soldater i Afghanistan, men det er ikke lykkedes dem at nedkæmpe opstanden, nu mere end otte år efter at den amerikanskledede koalition fjernede Taliban fra magten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker