Nato-chef: Nato søger fredelig løsning på Nordkorea-konflikt
Det er vigtigt at arbejde for en politisk og diplomatisk løsning i konflikten med Nordkorea, siger Nato-chef Jens Stoltenberg. Foto: /ritzau/AP/Efrem Lukatsky/arkiv
/ritzau/AP/Efrem Lukatsky/arkiv
Det er vigtigt for Nato at bidrage til FN's arbejde med at stoppe Nordkoreas atomprogram, siger Stoltenberg.
Nok bruger den amerikanske præsident, Donald Trump, stærke ord. Men Nato-landene må forsøge at finde en fredelig løsning, understreger forsvarsalliancens chef, Jens Stoltenberg.
- Det er vigtigt at arbejde for en politisk og diplomatisk løsning. Vi må arbejde for at skabe et rum mellem det at gøre ingenting og det at bruge militær magt, siger han.
I sin tale til FN's Generalforsamling truede Trump med at udslette Nordkorea, hvis landet truede USA eller dets allierede.
- Præsident Trump bruger ofte vældigt stærke ord og udtryk, siger Stoltenberg til det norske nyhedsbureau, NTB, efter Trumps tale.
Den norske Nato-chef understreger, at det er vigtigt for forsvarsalliancen at bidrage til det arbejde, som FN og andre arbejder med, nemlig at få stoppet Nordkoreas atomprogram.
- Økonomiske sanktioner, politisk og diplomatisk arbejde er vejen fremad, siger han.
- Nordkorea må stoppe med at udvikle raketter og nye atomvåben. Og så må vi arbejde for en fredelig løsning, men vi kan ikke bare sidde her og se på, at dette sker, tilføjer Stoltenberg.
Han erkender, at den nuværende situation ikke er særlig opmuntrende.
- Det er en mere usikker og uforudsigelig situation. Derfor har vi brug for organisationer som Nato og FN, og derfor er jeg optaget af blandt andet en reform af FN, men også en opgradering af Nato.
Stoltenberg befinder sig til FN's årlige generalforsamling, hvor han tirsdag blandt andet skal mødes med FN's generalsekretær, Antonio Guterres.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned