Nato: Civile måske dræbt i Tripoli-angreb

Nato erkender, at civile kan være dræbt under dets bombeangreb i Tripoli på grund af fejl i våbensystem.

I en erklæring fra den vestlige alliance sent søndag hedder det, at militære missiler var målet for et luftangreb i Tripoli lørdag aften.

- Det ser imidlertid ud til, at et våben ikke ramte det planlagte mål, og at der kan have været en fejl i våbensystemet, som kan have forårsaget drab på civile, hedder det i erklæringen.

/ritzau/

Fejl i våbensystem kan have forårsaget civile dødsfald i Tripoli, siger Nato.

Offentliggjort Sidst opdateret