Nato er under angreb i Kabul

Natos hovedkvarter i Kabul er under angreb, oplyser en vestlig militær kilde til nyhedsbureauet AFP.

- ISAF's hovedkvarter er under angreb for øjeblikket, siger kilden.

Men en talsmand for ISAF vil ikke bekræfte oplysningen.

ISAF er den Nato-ledede styrke i Afghanistan.

En talsmand for Taliban-oprørerne siger, at en "massiv selvmordsaktion" er i gang i den afghanske hovedstad.

/ritzau/AFP

Militær kilde bekræfter, at Nato er under angreb i Kabul. Taliban har iværksat "massiv selvmordsaktion".

Offentliggjort Sidst opdateret