Nato har besluttet at forlænge forsvarsalliancens mission mod piratangreb i Adenbugten ud for Somalias kyst. Natos krigsskibe vil dermed blive i området til og med 2012.
- Nato har besluttet at forlænge antipirat-missionen indtil slutningen af 2012. Det er baseret på den vurdering, at missionen yder et synligt bidrag til at øge sikkerheden for shipping og reducere succesraten for pirater, siger Natos talsmand James Appathurai.
Selvom antallet af piratangreb steg i 2009 i forhold til året før, så viser Natos opgørelse, at succesraten ved angrebene faldt med 40 procent. Derfor har man nu valgt at forlænge missionen, som ellers skulle være stoppet med udgangen af 2010.
Forlængelsen af piratmissionen åbner også op for nye mulige opgaver for Danmark, der efterhånden er blevet lidt af en "veteran" i piratjagten.
Det danske krigsskib Absalon har i øjeblikket kommandoen over Natos flådestyrke under missionen "Operation Ocean Shield". Her har Absalon blandt andet gjort sig bemærket ved at sænke tre store piratskibe som del af en Nato-offensiv i området.
Fredag sætter Absalon kursen mod Middelhavet for en periode, mens en anden gruppe i Natos flådestyrke overtager styringen. Men fra august og frem til december vil Danmark igen føre an i piratjagten. Denne gang i skikkelse af det andet krigsskib Esbern Snare.
Tidligere har Absalon tilbage i 2008 og 2009 deltaget i piratjagten som led i en international flådestyrke.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde