Ifølge mediernes oplysninger dræbte den amerikanske soldat mindst 16 i den sydlige provins Kandahar.
- Vi risikerer jo selvfølgelig en modreaktion fra afghanerne, siger Anders Fogh Rasmussen til Clement Søndag.
- Vi så jo, da der uheldigvis skete afbrænding af koraner, at der opstod uroligheder overalt i Afghanistan, fortsætter han.
Samtidig udtrykker generalsekretæren håb om, at den afghanske befolkning vil forstå, at der er tale om en enkeltpersons handlinger.
- Manden må jo være skør. Han sætter både civiles liv på spil og også alle sine kammeraters liv, siger Fogh om den anholdte soldat.
Anders Fogh Rasmussen tager afstand fra drabene på de 16 civile afghanere.
- Det er en dybt ulykkelig situation, siger Anders Fogh Rasmussen til DR-Nyheder.
Nato har overbragt kondolencer til de afghanske familier, der er blevet berørt af den amerikanske soldaters skyderi, fortæller han og føjer til:
- Det er vigtigt at sige, at der tilsyneladende er tale om en enkelt mands vanvittige handling. Det er bestemt ikke på nogen måde udtryk for, hvordan vores soldater i Afghanistan opererer.
Anders Fogh Rasmussen erkender, at situationer som koranafbrændingerne og søndagens angreb på civile belaster forholdet mellem afghanerne og den internationale styrke.
- Tilliden til os er ellers ret god, fordi vi jo hjælper afghanerne. De forstår, at de behøver vores indsats for at skabe en bedre fremtid. Men det er klart, at koranafbrændinger og denne type angreb er med til at underminere tilliden til os, siger han og tilføjer:
- Derfor gælder det nu om at genoprette den tillid hurtigst muligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker