Nato intensiverer bombningen af mål tæt på Muammar Gaddafis fødeby Sirte og Bani Walid, en by sydøst for Tripoli, som oprørshæren betragter som et muligt gemmested for den afsatte diktator.
Nato-fly har tirsdag uskadeliggjort tre missilramper, et ammunitionslager, en kampvogn og to uspecificerede militære anlæg i nærheden af Bani Walid, skriver forsvarsalliancen i sin daglige opdatering.
Siden oprørere indtog Tripoli den 21. august, er der blevet spekuleret voldsomt i, hvor Gaddafi gemmer sig. Sirte og Bani Walid anses for at være blandt diktatorens mest sandsynlige tilflugtssteder.
Der er i øjeblikket stadig lommer af Gaddafi-tro styrker, der kæmper mod oprørshæren i både Sirte og Bani Walid. Oprørsregeringen TNC har givet diktatorens soldater indtil lørdag, hvis de vil overgive sig frivilligt, ellers indledes der er stormløb mod byerne.
Oberst Roland Lavoie, der er talsmand for Libyen-missionen, siger, at Nato-koalitionen nu fokuserer på "korridoren mellem Bani Walid og den østlige del af Sirte".
Omar Hariri, oprørernes militære leder, siger tirsdag, at Gaddafi muligvis gemmer sig i Bani Walid eller udkanten af hovedstaden. Men han understreger, at informationerne i landet hele tiden skifter, da der stadig er krig i Libyen.
Danmark har officielt anerkendt oprørsregeringen, der også kaldes overgangsrådet, som Libyens legitime regeringsmyndighed.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker