Den øverstbefalende for de amerikanske soldater og Nato's styrker i Afghanistan, general David Petraeus, har advaret regeringen i Kabul om, at præsident Hamid Karzai's seneste offentlige kritik af USA's strategi undergraver krigsindsatsen.
Den amerikanske general giver udtryk for "forbløffelse og skuffelse" over Karzais opfordring til at "reducere de militære operationer" og afslutte USA's særlige operationelle angreb i det sydlige Afghanistan, skriver avisen Washington Post. Den citerer både amerikanske og afghanske embedsmænd.
Ved et møde med en højtstående afghansk leder har Petraeus direkte talt om, at Karzais udtalelser "hypotetisk set" kan gøre det meget svært at fortsætte de amerikanske operationer, siger en højtstående Nato-kilde til den amerikanske avis.
I et interview, som blev offentliggjort søndag, siger Karzai, at han ønsker USA's militær reducerer dets synlighed og intensiteten af operationerne ved operationerne i landet og indstiller de natlige angreb.
- Sådanne angreb opildner afghanere til at slutte sig til oprørerne, siger Karzai til Washington Post.
- Tiden er inde til at reducere militære operationer, tilføjer han og understreger, at det nu gælder om at forstyrre dagliglivet i Afghanistan mindre med militære operationer.
En udenlandsk diplomat i Kabul, der ønsker at være anonym, siger, at udtalelserne fra den afghanske præsident på nuværende tidspunkt undergraver Petraeus.
- Ikke blot hans personlige bestræbelser, men hele det internationale samfunds, siger han.
Den offentlige strid mellem den amerikanske general og den afghanske leder kommer umiddelbart før et Nato-topmøde i Lissabon, hvor Afghanistan står øverst på dagsordenen. I mange europæiske Nato-lande er regeringerne under stigende pres for at ændre kurs i Afghanistan.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub