Nato-general overtager styrkerne i Afghanistan
Den amerikanske general Joseph Dunford har søndag formelt overtaget ledelsen af Nato-styrkerne i Afghanistan. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Den amerikanske general overtog kommandoen over Isaf-styrken ved en ceremoni i Afghanistans hovedstad, Kabul. Ceremonien foregik under streng bevogtning.
Dunford bliver formentlig den sidste leder af Isaf-styrken, da Nato trækker sine styrker ud af Afghanistan ved udgangen af 2014.
Dunford, der i sin tid som militærleder i Irak fik kælenavnet "Fighting Joe", bliver den femte general under præsident Barack Obama, der får lederskabet i Afghanistan.
Joseph Dunford overtager jobbet efter general John Allen, der bliver Natos nye militære leder i Europa som afløser for den amerikanske admiral James Stavridis. I et interview til BBC insisterer John Allen på, at indsatsen i Afghanistan går i den rigtige retning.
- Jeg mener, vi er på rette vej til at vinde, siger John Allen til BBC.
Afghanske soldater og politifolk overtager selv ansvaret for kampen mod militante oprørere fra Natos 100.000 tropper ved udgangen af næste år.
I løbet af 2012 blev 60 udenlandske soldater dræbt, og det har skabt mistillid mellem afghanerne og Nato-styrkerne. Det kan gå hen og forsinke opgaven med at træne lokale afghanere til, at de selv kan overtage sikkerhedsansvaret efter 2014.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet