Nato indkalder til hastemøde mandag efter drab i Bagdad
Situationen i Mellemøsten efter drabet på den iranske general Soleimani er på dagsordenen ved Natomøde.
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har indkaldt medlemslandenes ambassadører til hastemøde mandag.
Det er situationen i Mellemøsten efter drabet på den iranske general Qassem Soleimani, der er på dagsordenen ved mødet.
Iran har varslet et modsvar på det amerikanske droneangreb fredag, der dræbte den magtfulde iranske militærleder.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skriver i en udtalelse, at regeringen ser frem til det ekstraordinært indkaldte møde i Nato-ambassadørkredsen.
- Vi ser også frem til at høre mere fra den irakiske regering. Det er vigtigt at huske på, at vi er i Irak for at bekæmpe Isil. Og dén opgave er ikke slut, siger Kofod.
Det irakiske parlament har søndag opfordret landets regering til at sende den USA-ledede koalition, der bekæmper Islamisk Stat - eller Isil - ud af Irak.
Omkring 130 danske soldater er en del af den koalition.
- Jeg vil gerne gentage opfordringen til, at alle parter gør alt, hvad de kan for at deeskalere den spændte situation, lyder det fra Jeppe Kofod.
Natoambassadørerne mødes klokken 15 mandag i Det Nordatlantiske Råd (North Atlantic Council).
Rådet er Natos vigtigste besluttende instans, hvor ambassadørerne fra medlemslandene mødes løbende, normalt en gang om ugen.
Natolandenes udenrigs- og forsvarsministre mødes et par gange om året.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet