Nato-landene vender trenden - forsvarsbudgetterne stiger
Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg forventer, at der på de næste dages forsvarsministermøde i Bruxelles igen kommer fokus på en gammel beslutning om, at alle Nato-lande skal bruge mindst to procent af deres budget på forsvar. Foto: AP/Virginia Mayo
AP/Virginia Mayo
Efter flere års besparelser brugte Nato-landene sidste år 3,8 procent mere på forsvar, siger Nato-chefen.
Canada og de europæiske lande i Nato har i 2016 tilsammen øget deres forsvarsbudgetter med 3,8 procent. Det svarer til omkring ti milliarder dollar eller 70 milliarder kroner.
Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg siger tirsdag på et pressemøde i Bruxelles forud for et møde onsdag og torsdag blandt Nato-landenes forsvarsministre, at Nato dermed "har nået et vendepunkt".
På mødet ventes den nye amerikanske forsvarsminister, James Mattis, at sætte trumf på den to år gamle Nato-beslutning om, at de 28 Nato-lande skal dele de økonomiske byrder mere lige.
Stats- og regeringscheferne aftalte på et topmøde i 2014 at sigte mod, at alle lande skulle bruge to procent af deres budget på forsvar inden for de næste ti år.
- Der er meget stærk opbakning fra samtlige 28 medlemslande til behovet for at besvare et mere farligt sikkerhedsmiljø.
- De fleste lande har reduceret deres forsvarsbudgetter efter den kolde krig. Det er naturligt, at forsvarsbudgetterne går nedad, når spændingerne mindskes.
- Men vi er nødt til at være i stand til at øge budgetterne, når der som nu er øgede spændinger, siger Stoltenberg.
I øjeblikket er det kun fem Nato-lande - USA, Grækenland, Storbritannien, Estland og Polen - der er over de to procent. Danmark ligger med 1,17 procent på en 17.-plads blandt de 28 lande.
I det danske regeringsgrundlag står blot, at forsvaret skal have "et substantielt løft".
USA's nye præsident, Donald Trump, skabte med en række udtalelser under valgkampen sidste år nervøsitet blandt de Nato-allierede.
Trump kaldte blandt andet Nato-alliancen forældet eller overflødig.
Han truede også med, at USA ikke ville komme de baltiske lande til undsætning i henhold til traktatens artikel fem, hvis ikke de levede op til deres økonomiske forpligtelser.
Den amerikanske retorik er siden blevet tonet ned.
Stoltenberg siger, at Trump i to samtaler med ham har understreget USA's opbakning til Nato. Men at der også har været fokus på behovet for en mere ligelig byrdefordeling.
- De allierede, der bruger mindre end to procent, er nødt til at bruge mere. Vi bevæger os nu i den rigtige retning. Det er jo et fælles budskab fra de 28, for de er selv blevet enige om det. Derfor forventer vi også, at de leverer, siger Stoltenberg.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde