Afghanistans forsvarsministerium oplyser torsdag, at et Nato-luftangreb har kostet fire afghanske soldater livet i den sydlige del af landet. Det er yderst begrænset, hvad der er kommet frem om episoden.
- Efterretninger, vi har, tyder på, at et luftangreb har dræbt fire soldater fra den afghanske nationalgarde, som var på en patruljeopgave i Musa Qala-distriktet, siger forsvarsministeriets talsmand, general Mohammed Zahir Azimi
Musa Qala er et uroligt område i Helmandprovinsen, som er en af de vigtigste højborge i Talibans ni år lange oprør mod den vestligt støttede afghanske regering og de amerikansk ledede Nato-styrker.
- Vores fire soldater blev dræbt, mens de var på natlig patrulje til fods, da de blev bombarderet af amerikanske styrker i Musa Qala, siger Azimi telefonisk til nyhedsbureauet Reuters.
Major Michael Johnson, der er talsmand for de amerikansk ledede Isaf-styrker, siger ifølge Reuters, at han har fået rapporter om en episode i Masa Qala, men han havde ikke yderligere oplysninger om det indtrufne.
De danske soldater i Afghanistan er udstationeret sammen med britiske i Helmandprovinsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde