Nato: Mindst 20 personer er døde ved lufthavnen i Kabul
Tusindvis af afghanere er samlet omkring lufthavnen i Kabul, hvor flere personer er døde på grund af den kaotiske situation. Foto: Wakil Kohsar/Ritzau Scanpix
Wakil Kohsar/Ritzau Scanpix
De sidste syv dage er mindst 20 personer døde i eller omkring lufthavnen, oplyser diplomat fra Nato.
Mindst 20 personer er døde i eller omkring lufthavnen i Afghanistans hovedstad, Kabul, de sidste syv dage.
Det siger en unavngiven diplomat fra Nato søndag.
Omstændighederne omkring dødsfaldene kendes ikke.
Situationen har i flere dage været kaotisk ved lufthavnen med store folkemængder, der forsøger at få adgang for at blive evakueret.
Tidligere søndag meddelte det britiske forsvarsministerium, at syv afghanere er døde ved lufthavnen, men det tal rapporteres nu altså til at være højere.
- Forholdene på jorden er fortsat ekstrem udfordrende, men vi forsøger alt, hvad vi kan, for at håndtere situationen så sikkert som muligt, lyder det fra en talsmand fra det britiske ministerium.
Allerede mandag sagde unavngivne amerikanske embedsmænd til nyhedsbureauet AP, at uroen ved lufthavnen havde kostet mindst syv personer livet.
USA, der primært står for sikkerheden i lufthavnen, planlægger at afslutte evakueringen inden 31. august.
Men der mangler fortsat at blive evakueret op til 15.000 amerikanere og mellem 50.000 og 60.000 afghanske allierede ifølge AP.
USA advarede lørdag deres statsborgere mod at tage i lufthavnen på grund af "sikkerhedstrusler". Det samme gjorde Tyskland.
Danmark er også fortsat i gang med at evakuere danskere og afghanere fra Afghanistan.
Lørdag aften evakuerede et dansk Hercules-militærfly over 80 personer fra lufthavnen i Kabul. Samtidig er et SAS-fly søndag morgen på vej til København fra Dubai med evakuerede.
Det er den militante talibanbevægelses indtog i Kabul og resten af Afghanistan, der har skabt panik den seneste uge.
Gruppen erobrede hovedstaden søndag i sidste uge, og siden da har udlændinge og mange afghanere forsøgt at komme ud af landet. En En hovedårsag er en frygt for, hvilken fremtid der venter med Taliban ved magten.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde