Nato og Rusland er enige om et nyt samarbejde, hvor Danmark og andre Natolande er med til at betale for vedligeholdelsen af russisk-byggede militærhelikoptere i Afghanistan.
På et møde i Berlin er Natos udenrigsministre og deres russiske kollega blevet enige om at afsætte otte millioner dollar (41 millioner kroner) til en ny helikopterfond.
Aftalen skal være med til at bane vej for, at Rusland kan levere 21 Mi-17 helikoptere til den afghanske hær.
Rusland og Tyskland står i spidsen for den nye helikopterfond og betaler størstedelen af beløbet. Men også Danmark vil indbetale lidt over én million kroner til helikopterfonden.
- Vi vil fra dansk side give 150.000 euro (1,1 millioner kroner) til det nystartede Nato-Rusland projekt, som har til formål at skaffe mere helikopterkapacitet til Afghanistan, siger udenrigsminister Lene Espersen (K).
Hun kalder det "et konkret eksempel" på, at Nato og Rusland gennem den senere tid har udvidet samarbejdet.
Pengene skal ifølge Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, bruges til indkøb af reservedele og vedligehold samt træning af personel til helikopterne.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned