Nato og Rusland taler sammen igen
Nato har optrappet tilstedeværelsen i Ruslands nabolande efter annekteringen af Krim i 2014. Her er det amerikanske kampvogne i Litauen. (Arkivfoto) Foto: AP/Mindaugas Kulbis
AP/Mindaugas Kulbis
Natos militære ledelse og Ruslands forsvar holdt fredag det første telefonmøde, siden Ukraine-krisen begyndte.
Højtstående militære ledere fra Nato og Rusland har for første gang holdt telefonmøde, siden forholdet mellem dem dykkede til et lavpunkt på grund af konflikten i Ukraine.
General Petr Pavel, der er leder af Natos militærkomité, har talt med Ruslands stabschef, Valerij Gerasimov, om at koordinere militære indsatser og undgå sammenstød. Det oplyser det russiske forsvarsministerium.
- Parterne bekræftede behovet for gensidige tiltag for at reducere spændinger og stabilisere situationen i Europa, lyder det i meddelelsen.
Ifølge Ruslands forsvarsministerium benyttede stabschefen muligheden for at klage over "alliancens betydeligt forøgede militære aktivitet nær den russiske grænse".
Nato har styrket sin tilstedeværelse blandt allierede lande i Østeuropa. Disse lande er nervøse, efter russerne annekterede Krim-halvøen fra Ukraine i marts 2014.
Nato-hovedkvarteret i Bruxelles bekræfter, at fredagens telefonmøde har fundet sted.
- Aktive militære kommunikationslinjer er i Natos og Ruslands fælles interesse, og de vil forblive åbne, lyder det fra Nato.
- De to generaler enedes om at holde kontakten.
Nato trak sig ud af samarbejdet med Rusland i april 2014, en måned efter Rusland havde annekteret Krim.
Der har dog været møder mellem diplomater og civile ledere siden da, blot ikke på højt niveau.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde