Nato opfordrer Ukraine til at undlade vold
Natos generalsekretær, Anders Fogh-Rasmussen, siger søndag aften som en kommentar til demonstrationerne i Ukraine for en tættere tilknytning til EU, at det er ethvert folks ret at udtrykke dets synspunkter på en demokratisk måde.
- Jeg opfordrer alle parter til at afholde sig fra voldshandlinger og unødvendig brug af magt. Vold og magt er ikke måden at løse politiske uenigheder på i et demokratisk samfund, lyder Anders Fogh-Rasmussens kommentar.
Han mener videre, at Ukraine bør fortsætte ad det spor, som nationen har slået ind på ved at følge de forfatningsmæssige og demokratiske normer. Han understreger, at Nato respekterer alle ukrainere og den ukrainske nations demokratiske idealer.
- Jeg opfordrer Ukraine som formand for OSCE (Organisationen til Sikkerhed og Samarbejde i Europa) til fuldt ud at overholde sine internationale forpligtelser til at respektere ytrings- og forsamlingsfriheden, hedder det i erklæringen fra Fogh-Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde