Nato-fly har natten til fredag bombet og sænket otte libyske krigsskib, der tilhører den libyske leder Muammar Gaddafi, siger forsvarsalliancen.
Skibene blev sænket i en række koordinerede angreb mod havnene i Tripoli, Al Khums og Sirte, skriver Nato.
- Set i lyset af den eskalerende brug af flådeenheder havde Nato ikke andet valg end at gribe til resolut handling for at beskytte den civile befolkning i Libyen og Nato-styrkerne til søs, siger admiral Russell Harding, vicechef for Nato-missionen i Libyen.
Vidner siger til nyhedsbureauet AFP, at de har hørt mindst fire eksplosioner ved havnen i Tripoli og set røg stige op fra området.
- Militære og civile anlæg er i øjeblikket mål for den kolonialistiske aggressors angreb, siger libysk stats-tv.
Samtidig er der tegn på, at kampen for at vælte Gaddafi skrider fremad. Lederens kone og datter er nemlig flygtet til Tunesien.
- Presset på Gaddafi-styret er nået til det punkt, at Gaddafis kone og datter er flygtet over grænsen til Tunesien i løbet af de sidste to dage, siger USA's udenrigsminister Hillary Clinton.
- Olieministeren er også hoppet af, siger hun.
En libysk oprørsbevægelse har siden februar forsøgt at vælte Gaddafi, der har regeret Libyen
i mere end fire årtier. Siden marts har oprørerne fået luftstøtte fra Nato-alliancen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned