Nato-soldater befriede under en aktion før daggry onsdag en journalist fra avisen New York Times, der var blevet bortført og havde været tilbageholdt i fire dage. Det oplyser en afghansk distriktschef.
Journalisten Stephen Farrell, som er brite, blev bortført søndag sammen sin tolk, da han forsøgte at komme frem til det sted, hvor et Nato-luftangreb fredag kostede op mod 60 afghanere livet. Heriblandt angiveligt flere civile.
Distriktschefen i Char Dara-distriktet i det nordlige Afghanistans Kunduz-provins, Abdul Waheed Omarkheil, oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at Farrell er på fri fod igen, men han har ingen informationer om den forsvundne tolk.
Ifølge nyhedsbureauet AFP var det specialtropper, der befriede Farrell.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker