21 civile afghanere blev dræbt og 14 såret, da Nato-fly angreb tre køretøjer i provinsen Uruzgan søndag eftermiddag. Det oplyser det afghanske indenrigsministerium i Kabul.
Nato-piloterne formodede, at det var militante oprørere, der var undervejs i de tre biler, og angreb derfor bilerne, oplyser Nato's internationale sikkerhedsstyrke i Afghanistan, Isaf.
- Isaf-soldater troede, væbnede oprørere var på vej i kamp mod udenlandske soldater. I stedet blev civile dræbt, hedder det i en erklæring.
Blandt de dræbte var flere kvinder og børn. Ifølge Isaf forsøgte NATO-soldater at hjælpe de ramte og transporterede sårede til hospitaler.
Hændelsen fandt sted i den centrale del af Uruzgan mellem byerne Kijran og Chahar Chino.
Civile ofre under kampe mellem de udenlandske styrker i Afghanistan og væbnede oprørere er et yderst følsomt emne i Afghanistan. Præsident Hamid Karzai og andre politiske ledere har kritiseret Isaf-styrkerne hver gang, civile omkommer.
Mindst 15 civile er hidtil omkommet under Isaf's storoffensiv i det sydlige Afghanistan kaldet Operation Mushtarak.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker