Et flertal af befolkningen i de sydlige provinser Kandahar og Helmand i Afghanistan mener, at Natos tilstedeværelse i regionen forværrer situationen, viser en måling.
I de to provinser, der er Talibans højborge, har et flertal af de adspurgte afghanere et negativt syn på de udenlandske soldater, ligesom størstedelen mener, at Taliban skal i regering.
I alt er 552 mænd i de to provinser blevet spurgt om deres syn på Natos styrke, Isaf, og resultatet er en skarp kritik af Isaf og USA.
- Vi formår ikke at forklare os eller vores mål over for den afghanske befolkning. Dermed opstår der muligheder for Taliban og al-Qaedas propaganda mod Vesten, siger Norine MacDonald, direktør for tænketanken International Council on Security and Development, Icos, der står bag undersøgelsen.
Tre ud af fire adspurgte kritiserer, at de udenlandske soldater ikke respekterer islam og Afghanistans traditioner, mens syv ud af 10 erklærer sig enige i, at militæraktioner i lokalområderne er dårligt for den afghanske befolkning. Næsten seks ud af 10 er imod den militæroffensiv, som Nato-styrken lægger op til at gennemføre i Kandahar.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker