Talibans leder, Mullah Omar, opfordrer sine krigere til at dræbe civile afghanere, der arbejder for de udenlandske styrker i Afghanistan.
Forsvarsalliancen Nato siger, at den er kommet i besiddelse af et brev, hvor Mullah Omar giver ordren til talibanerne.
- Beskeden er fra Mullah Omar, der gemmer sig i Pakistan, til hans underordnede kommandanter i Afghanistan, siger en Nato-talsmand, brigadegeneral Josef Blotz, på en pressekonference.
Hvis brevet er ægte, er det et kursskifte i forhold til sidste år, hvor Mullah Omar bad talibanerne undgå at skade civile.
Brevet indeholder fem konkrete ordrer, herunder at kæmpe til døden mod de udenlandske styrker, at tage dem til fange, hvis det er muligt, samt at rekruttere personer med adgang til de udenlandske militærbaser.
En af ordrerne i brevet lyder, at talibanerne også skal dræbe eller tilfangetage afghanske kvinder, der "hjælper eller yder information til koalitionsstyrkerne".
Nato-talsmanden siger, at han er "100 procent sikker" på, at brevet er fra Mullah Omar. Men af hensyn til Natos kilder afviser han at sige, hvordan det er blevet bekræftet.
Brevets ægthed er ikke bekræftet fra anden side.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker