Det oplyser den øverstkommanderende for Natos Isaf-styrke i Afghanistan, den amerikanske general John Allen.
To amerikanere - som ifølge flere medier er en major og en oberst - blev skudt og dræbt i det afghanske indenrigsministerium i hovedstaden Kabul tidligere lørdag.
General Allen siger i en pressemeddelelse, at beslutningen om at trække mandskab ud af ministerierne, sker af "åbenlyse" sikkerhedsmæssige årsager.
- Jeg har omgående taget skridt til at tilbagekalde alt andet Isaf-mandskab, der arbejder i ministerier i og omkring Kabul, siger han.
- Jeg fordømmer dagens angreb ved det afghanske indenrigsministerium, der dræbte to af vores koalitionsofficerer, tilføjer generalen.
John Allen understreger, at Nato har indledt en efterforskning af skyderiet og forfølger alle spor for at finde de skyldige bag angrebet.
- Vi er forpligtet i vores partnerskab med den afghanske regering til at nå vort fælles mål om et fredeligt, stabilt og sikkert Afghanistan i nær fremtid, udtaler general Allen.
Taliban-bevægelsen oplyser i en meddelelse på sin hjemmeside, at den stod bag drabene på de to amerikanske officerer.
Angiveligt er angrebet hævn for, at amerikanske soldater har brændt eksemplarer af koranen af.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde