Natos medlemslande har besluttet at forlænge den militære indsats i Libyen med 90 dage, oplyser alliancens generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen.
Forlængelsen gælder fra 27. juni til slutningen af september.
- Denne afgørelse sender et klart budskab til Gaddafis regime om, at vi er fast besluttede på at fortsætte vores operation for at beskytte det libyske folk, siger Fogh.
Nato begyndte at bombe Libyen 19. marts, og alliancen har i de seneste uger optrappet sine angreb på Gaddafis styrker og hovedkvarterer.
Anders Fogh siger, at Nato er fast besluttet på at sikre, at det libyske folk kan skabe deres egen fremtid.
- Den dag kommer nærmere, siger generalsekretæren.
Analytikere mener dog, at Nato stadig mangler at sætte afgørende ind, før den libyske leder kan væltes, og at konflikten dermed kan fortsætte i flere måneder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned