Nato vil ikke sende kampfly til Ukraine

Nato er alene en forsvarsalliance, og Nato skal ikke opsøge krig med Rusland.

Det fastslår Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde efter et ekstraordinært møde for Nato-landes udenrigsministre fredag i Bruxelles.

Mødet kommer, efter at Rusland har gennemført et granatangreb på Europas største atomkraftværk, der ligger i Ukraine. Det har rejst spørgsmålet om, hvorvidt Nato bør involvere sig direkte i konflikten på Ukraines side.

Men det kommer ikke på tale:

- Vi har gjort det klart, at vi ikke går ind i Ukraine - hverken på jorden eller i luften, siger Jens Stoltenberg.

Han fortæller, at spørgsmålet om en flyveforbundszone over Ukraine blev taget op på Nato-landenes møde. Men det kommer ikke på tale, at Nato skal lukke Ukraines luftrum for russiske kamphelikoptere og kampfly.

- Hvis vi skal have no-flyzone over Ukraine, så skal Nato sende kampfly ind for at skyde russiske fly ned.

- Vi forstår desperationen i Ukraine, men hvis vi gør det, så kan vi ende med en fuldskala krig i flere europæiske lande. Det vil føre til utalt lidelse, siger Jens Stoltenberg.

Natos generalsekretær peger i stedet på, at Nato-landene hjælper Ukraine med våben. Før Ruslands invasion kom hjælpen især fra USA, Storbritannien og Canada. Efter invasionen er flere Nato-lande trådt til med udstyr til forsvar mod kampvogne og luftangreb.

- Vi skal fortsætte med at hjælpe Ukraine på forskellig vis. Men Nato skal ikke være direkte involveret i konflikten. For hvis Nato bliver direkte del af konflikten, så er jeg overbevist om, at vi vil se flere civile tab, siger Jens Stoltenberg.

Nato håber med andre ord at begrænse konflikten til ukrainsk territorium.

Her må situationen tilgengæld forventes at blive forværret i de kommende dage. Flere ukrainere vil dræbt, i takt med at Rusland bringer flere soldater og tungere militært udstyr ind i Ukraine, siger Stoltenberg.

- Vi opfordrer Putin til at trække sine soldater tilbage uden betingelser og til at indlede forhandlinger, siger Jens Stoltenberg.

Han fastslår,at Natos opgave er at sikre de 30 medlemslande. Derfor har Nato tidligere besluttet at øge tilstedeværelsen i de Østeuropæiske medlemslande, der ligger tættest på konflikten i Ukraine.

- Vi overvejer nu seriøst at øge bidraget med flere styrker. Vi har et møde for Nato-landens forsvarsministre senere i marts, hvor vi vil diskutere det, siger Jens Stoltenberg.

Nato-landene har også diskuteret støtte til Georgien og Bosnien-Hercegovina, der ikke er medlemmer af Nato, men frygter yderligere russisk aggression.

Nato kan eksempelvis støtte gennem træning og reformer af landenes forsvar. Der blev dog ikke truffet konkrete beslutninger om hjælp på fredagens møde, siger Stoltenberg.

Her blev det tilgengæld besluttet at styrke koordineringen med Sverige og Finland, som heller ikke er medlemmer af Nato.

- Sverige og Finland vil nu tage del i alle Nato-konsultationer om krisen i Ukraine, siger Jens Stoltenberg.