Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, siger, at Nato har truffet foreløbig beslutning om at slutte missionen i Libyen 31. oktober.
- Vi vil træffe den endelige beslutning i begyndelsen af næste uge. Nato vil fortsætte med at overvåge situationen og bevare kapaciteten til om nødvendigt at gribe ind over for trusler mod civilbefolkningen, sagde Fogh Rasmussen sent fredag.
- Vi gjorde, hvad vi sagde, vi ville gøre. Nu er det tid for det libyske folk at tage situationen i egne hænder, sagde generalsekretæren.
Han udtalte sig på et pressemøde efter et uventet langt møde mellem Nato-ambassadørerne fredag eftermiddag og aften.
Mødet trak ifølge Fogh Rasmussen ud, fordi "det her er alvorlige sager", og fordi Nato skal træffe beslutninger i fuld enighed. Det stod i aftenens løb klart, at der var uenighed mellem landene om, hvor hurtigt tilbagetrækningen skulle ske.
Ifølge kilder i Nato ville Canada som det eneste land slutte operationen med det samme. Mens blandt andre Frankrig ønskede mere tid.
Flere lande var også utilpas ved, at det med en hurtig tilbagetrækning kunne se ud som om, Nato reagerer direkte på Muammar Gaddafis død torsdag til trods for Nato's insisteren på, at Gaddafi ikke var et mål.
- Vi gennemførte vores operation i henhold til FN's mandat om at beskytte civile mod angreb, sagde Fogh Rasmussen.
Han afviste at tilslutte sig kravet fra både FN, Røde Kors og Amnesty International om en formel undersøgelse af omstændighederne omkring Gaddafis død.
- TNC (det libyske overgangsråd, red.) har lovet et frit og demokratisk samfund. Vi tager for givet, at de lever op til deres internationale ansvar. Og det er op til de libyske myndigheder at beslutte, om der er behov for en undersøgelse eller ej.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde