Nato vil vedtage tilsagn om milliardhjælp til Ukraine
Næste uges Nato-topmøde i Washington vil vedtaget et finansielt tilsagn på mindst 40 milliarder euro i militær støtte til Ukraine. Det forventer Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, der 1. oktober overlader posten til Hollands tidligere premierminister, Mark Rutte (Arkivfoto). Foto: Yves Herman/Reuters
Nato ventes på næste uges topmøde at et finansielt løfte på 40 milliarder euro om året til Ukraine.
Nato vil vedtage et finansielt tilsagn til Ukraine på næste uges Nato-topmøde. Det forventer Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på pressemøde fredag.
Dermed tager han hul på dagsordenen for Nato-topmødet i Washington, der samtidig markerer Natos 75-års jubilæum.
- Nato-lande har bidraget med 40 milliarder euro om året til Ukraine.
- Jeg forventer, at Nato-landene vil enes om at fortsætte støtten på dette niveau i det kommende år. Og blive enige om at fortsætte støtten, så Ukraine kan vinde, siger Stoltenberg.
Det skal konkret ske ved, at Nato-landene vedtager et såkaldt finansielt tilsagn eller på engelsk "financial pledge" til Ukraine.
Tilsagnet er dog ikke juridisk bindene for Nato-landene. Dermed vil Donald Trump kunne droppe tilsagnet igen, hvis han bliver præsident i USA.
Trump har kritiseret USA's nuværende præsident, Joe Biden, for at trække USA ind i en "evighedskrig" i Ukraine. I stedet for forsat militær støtte vil Trump gå efter en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland.
Selv om tilsagnet ikke er juridisk bindende, bliver det i Nato set som et signal til Ukraine, om at Nato-lande vil støtte landet i kampen mod Rusland.
Beløbet svarer til knap 300 milliarder kroner.
Nato vil samtidig på topmødet overtage koordineringen af den militære støtte til Ukraine samt koordineringen af træningen af ukrainske soldater. Den har hidtil været varetaget af USA med input fra Ukraines allierede.
Det skal igen være med til at give Ukraine mere ro og forudsigelighed om den militære støtte, der kommer udefra.
- Alt det arbejde, vi gør, er for at gøre Ukraine stærkere og bedre forberedt til at blive en del af vores alliance, siger Stoltenberg.
Ukraine har længe drømt om at få en invitation til at blive medlem af Nato. Det ser Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som en vej til at sikre fred i Ukraine på lang sigt.
Men som ventet vil drømme ikke gå i opfyldelse på dette topmødet.
Et ukrainsk medlemskab af Nato ville betyde, at Nato-landene via Natos musketered i artikel fem ville være forpligtede til direkte at forsvare Ukraine mod Rusland.
Så langt vil Nato-medlemmerne ikke gå.
I stedet ventes Zelenskyj, at få formuleringer med om, at Ukraine hører til i Nato.
På det seneste Nato-topmøde var formuleringen, at Ukraine vil få en invitation til medlemskab, "når de allierede er enige, og betingelserne er opfyldt".
/ritzau/
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
- Et godt tidspunkt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern