De dræbte er to voksne og seks børn, der blev ramt af en bombe i deres hjem i landsbyen Suri Khail syd for hovedstaden, Kabul.
- Huset blev ramt af en bombe affyret fra et fly fra Nato. De blev brutalt dræbt, siger Rohullah Samoon, der er talsmand for lokalregeringen i Paktia.
En talsmand for den Nato-ledende Isaf-sikkerhedsstyrke i Afghanistan siger, at oplysningerne er ved at blive undersøgt.
Drab på civile er et yderst følsomt emne i forholdet mellem Afghanistan og de udenlandske styrker. Præsident Hamid Karzai har flere gange bittert kritiseret USA, der leder de udenlandske styrker, for alt for ofte at ramme civile.
Det er kun to uger siden, at Karzai tilkaldte Isaf-chefen, John Allen, og USA's ambassadør i Afghanistan, Ryan Crocker, til sit kontor for at fortælle, at Isaf-styrkernes drab på civile truer tillidsforholdet mellem den afghanske ledelse og USA.
Antallet af dræbte civile er steget konstant over de seneste fem år. I 2011 omkom 3021 civile i Afghanistan. Langt de fleste blev dræbt af væbnede medlemmer af oprørsgruppe Taliban.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker