Manglen på et endeligt valgresultat i Afghanistan skaber forsinkelser for en ny Natostrategi i landet. Inden Nato kan træffe beslutninger om troppeforøgelser og strategiændringer, skal der nemlig skabes politisk klarhed, fastslår Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen.
- Vi skal være sikre på at have klarhed over den politiske situation i Afghanistan, før vi træffer en endelig beslutning om strategi, troppeantal og lignende, siger Fogh.
- Jeg håber virkelig, vi får klarhed så hurtigt som muligt. Tiden er ikke på vores side, fortsætter han.
Natos forsvarsministre mødes senere på ugen i Slovakiets hovedstad, Bratislava, for at diskutere indsatsen i Afghanistan. Men tidligere spekulationer om, at den amerikanske forsvarsminister, Robert Gates, ville medbringe flere detaljer om nye amerikanske troppeforøgelser, virker usandsynlige på baggrund af de fortsatte spørgsmålstegn ved valgets udfald.
- Jeg forudser ikke nogen beslutninger i Bratislava om troppeantal, siger Fogh.
Den danske Natochef understreger, at det internationale samfund har brug for en troværdig regering i Kabul. Men han vil ikke forholde sig til, hvad det får af konsekvenser for Natos strategi, hvis der bliver behov for endnu en valgrunde i Afghanistan.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker