Naturen kan få sin Parisaftale - men floppet fra København spøger

Nu kommer et skelsættende øjeblik for naturen efter to års forsinkelse.

Om få dage samles delegerede fra tæt på 200 lande, når et længe ventet FN-møde om biodiversitet onsdag indledes i den canadiske by Montreal.

Her skal aftales nye, langsigtede mål for at beskytte naturen og begrænse de skader, som mennesker har påført planter, dyr og økosystemet.

- Vores planet er i krise, slog FN's biodiversitetschef, Elizabeth Maruma Mrema, ifølge AFP fast på et pressemøde op til mødets start.

En af de ting, der arbejdes på, er et mål om 30 procent beskyttet natur både på land og på havet i 2030, hvilket mindst 110 lande støtter.

I 2020 var der kun 17 procent beskyttet natur på land og 7 procent på havet.

Håbet er, at mødet kan ende med et historisk løfte som Parisaftalen, hvor verdens ledere i 2015 satte mål for at begrænse temperaturstigningerne.

Frygten er dog, at det kan floppe som klimatopmødet i København i 2009, der endte med en løs erklæring, selv om der var lagt op til en stor aftale.

- Alting kan ske, siger Carlos Manuel Rodríguez, topchef i miljøfonden Global Environmental Facility, til mediet Climate Home News.

- Det vil være forfærdeligt, hvis vi får et "København", fordi vi så vil misse en gylden mulighed for at beskytte naturen, lyder det.

Der aftales nye mål for at beskytte biodiversiteten hvert tiende år, og skeles der til målene for det foregående årti, er der ikke noget at glæde sig over.

Ingen af målene, der blev aftalt i 2010 i Nagoya, Japan, blev indfriet.

På det nye møde, der er blevet udsat to år på grund af corona, skal der aftales mål for 2030 og laves en plan for biodiversiteten frem mod 2050.

Der blev forhandlet på området tidligere på året, men det er ifølge iagttagere gået langsomt frem, og der er kun enighed om to ud af 22 udkast til mål.

- Vi må indrømme, at succes ikke er garanteret. Vi har en meget udfordrende situation foran os, siger en EU-kilde tæt på forhandlingerne til AFP.

Et springende punkt ser ud til at blive pengene, hvor der presses på for at få de rige lande til at komme med endnu flere til bordet.

Samme scener udspillede sig for kort tid siden på et tilsvarende FN-møde på klimafronten i den egyptiske badeby Sharm el-Sheikh.

Her blev ulande lovet penge til tab og skader efter klimakatastrofer. Mødet kritiseres dog for ikke at skrue op for reduktionen af drivhusgasser.

Modsat klimatopmødet samles verdens ledere ikke til mødet om biodiversitet. Kun Canadas premierminister, Justin Trudeau, ventes at komme.

Heller ikke Kinas præsident, Xi Jinping, forventes at komme, selv om landet formelt er vært for mødet, der skulle have været afholdt i kinesiske Kunming.

Iagttagere frygter, at fraværet af statsledere kan trække tænderne ud af forhandlingerne og ende med at gøre de nye mål tandløse.

Der er dog en brændende platform til at nå en ambitiøs aftale, lyder det fra Toerris Jaeger, direktør hos ngo'en Rainforest Foundation Norway.

- Menneskets aktiviteter skaber det største tab af liv på jorden siden dinosaurernes uddøen, siger han til Reuters.

FN's biodiversitetsmøde afholdes fra 7. til 19. december i Montreal, Canada.

/ritzau/