* Kernen i aftalen fra 2022 er målet om, at 30 procent af verdens land- og havområder skal beskyttes inden 2030. Aktuelt er det kun tilfældet for henholdsvis 17 og 7 procent. Den bliver kaldt for naturens Parisaftale, fordi den ligesom FN's klimaaftale fra Paris i 2015 anses som historisk ambitiøs.
* Derudover skal verden stræbe efter at forhindre ødelæggelsen af intakte landskaber og områder med mange arter.
* Hvert år skal 200 milliarder dollar - 1400 milliarder kroner - kanaliseres ud til bevaringsinitiativer. Rige lande skal årligt give mindst 20 milliarder dollar - 140 milliarder kroner. Fra 2025 skal det hæves til 30 milliarder dollar.
* Landene er blevet enige om, at store virksomheder og finansielle institutioner bør analysere og rapportere, hvordan deres drift påvirker og påvirkes af spørgsmålet om biodiversitet.
* I aftalen nævnes også de oprindelige folks rettigheder. Det er særligt der, hvor de bor, at biodiversiteten forvaltes, og aktivister havde frygtet, at deres rettigheder ville blive trampet ned i bevaringens navn.
* Aftalen, der har fået navnet Kunming-Montreal-aftalen, gælder for alle knap 200 lande, der har tilsluttet sig FN's konvention om biologisk mangfoldighed (CBD).
Kilde: AFP og Reuters.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker