Naturgas strømmer fra Tyskland til Danmark

Naturgas er for første gang begyndt at flyde fra Tyskland og nordpå til Danmark, oplyser gaskoncernen Gasunie Deutschland. I årtier er gassen alene flydt den modsatte vej.

Gasunie Deutschland i Hannover oplyser, at Danmark på grund af kuldebølgen er begyndt at bede om gasforsyninger længere sydfra, da deres egne leverancer fra Nordsøen ikke er tilstrækkelige.

- Vi har vendt den traditionelle forsyningsretning. Det sker på grund af, at den danske produktion er faldende og at vi har planer om at ekspandere vort transportsystem nordpå, siger en talsmand for Gasunie.

Den 24. november sendte Gasunie 200.000 kubikmeter naturgas i timen til Danmark for at hjælpe landet sikre sig mod den tidlige og særdeles kolde vinter.

/ritzau/Reuters

Den tidlige og kolde vinter i Danmark har for første gang ført til import af naturgas fra Tyskland.

Offentliggjort Sidst opdateret