Navalny-kollega efterforskes for chikane mod russisk agent
Aktivisten og politikeren Ljubov Sobol blev fredag genstand for en kriminel efterforskning i Rusland. Hun skal have forsøgt at opsøge og chikanere en efterretningsagent, der er sat i forbindelse med forsøget på at slå oppositionspoltikeren Aleksej Navalny ihjel med gift. (Arkivfoto) Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
Rusland hævder, at aktivist ringede på FSB-agents dør og truede med vold, siger oppositionsleders gruppe.
Myndighederne i Rusland har fredag indledt en kriminel efterforskning mod Ljubov Sobol, der er en kollega til oppositionslederen Aleksej Navalny.
Det hævdes, at hun har truet en person, som Navalny har fortalt tog del i at forgifte ham tidligere i år.
Navalnys antikorruptions-fond skriver på Twitter, at efterforskningen er sat i gang, fordi Sobol, efter at havde ringet på hos en agent fra den hemmelige efterretningstjeneste FSB", "med brug af vold eller truslen om at gøre det" forsøgte at trænge ind.
Det skriver AFP.
Navalny blev tidligere i år forgiftet med det dødelige stof Novichok. Det skete under en rejse i det østlige Rusland. Han blev kort efter reddet af tyske læger, efter være blevet fløjet til Berlin.
Der er stærke indicier på, at den russiske efterretningstjeneste stod bag attentatet.
FSB har afvist Navalnys beskyldninger og kalder dem en provokation.
Navalny ringede for få dage siden til en af FSB-agenterne, Konstantin Kudrjavtsev, der deltog i aktionen mod ham. Navalny foregav, at han var en højtplaceret funktionær i den russiske sikkerhedstjeneste.
Her kan man på et lydklip høre, hvordan agenten detaljeret forklarede, hvordan man forgiftede Navalny. Det skete ved at placere giften i kanterne af hans undertøj.
Plottet mod Navalnyj er senest blevet blotlagt af det undersøgende medie Bellingcat. Det er sket i samarbejde med flere andre internationale medier.
Efter Navalnyj havde ringet til Kudrjavtsev, opsøgte den 33-årige Sobol mandag agenten i hans lejlighed i Moskva. Hun havde fået udleveret adressen af Bellingcat.
Her blev hun på stedet anholdt af politiet og afhørt i mange timer.
Navalnys antikorruptions-fond skriver på Twitter, at hun fredag morgen, første juledag, blev afhentet af politiet. Det skete efter en razzia mod hendes lejlighed. Hendes mand og lille datter fik lov til at forlade stedet.
Den russiske regering indrømmer, at Navalny blev overvåget. Men det kender intet til forsøget på at forgifte ham.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde