Navalnyj risikerer bøde på 80.000 for kritik af krigsveteran
Navalnyj deltog i retsmødet, hvor han sad i et glasbur for tiltalte. Hans advokat fastholdt, at anklagerne mod ham var opfundet. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Uncredited/Ritzau Scanpix
Den russiske systemkritiker Aleksej Navalnyj mener, at sag mod ham har til formål at skade hans omdømme.
Russiske statsanklagere mener, at retten bør idømme systemkritiker Aleksej Navalnyj en bødestraf for ærekrænkelse af en krigsveteran fra Anden Verdenskrig.
Æreskrænkelsen bør koste Navalnyj en bøde på knap 80.000 kroner, mener de.
Navalnyj, som blev fængslet tidligere på måneden i en anden sag, afviser, at der er hold i sagen. Han mener, at den er politisk motiveret. Anklagerne mod ham i denne sag har til formål at skade hans omdømme, mener Navalnyj.
I sagen er Navalnyj anklaget for ærekrænkelse af en krigsveteran, der deltog i en politisk video sidste år.
Videoen støtter op om de forfatningsændringer, som tillader, at præsident Vladimir Putin kan blive siddende to perioder ekstra efter 2024, hvis han ønsker det.
Navalnyj har beskrevet personerne, der deltager i videoen, som forrædere og korrupte lakajer.
Krigsveteraner nyder stor anerkendelse i Rusland. Og kritik af veteranerne bliver anset som socialt uacceptabelt og fornærmende.
Før retsmødet tirsdag var det uklart, om statsanklagerne ville gå efter en fængselsstraf eller en bødestraf til Navalnyj.
Navalnyj deltog i retsmødet, hvor han sad i et glasbur for tiltalte. Hans advokat fastholdt, at anklagerne mod ham var opfundet.
Næste retsmøde i sagen finder sted lørdag.
Navalnyj fik tidligere på måneden omgjort en betinget dom på tre og et halvt års fængsel til ubetinget straf.
Dommen fik han, efter at han var rejst tilbage til Rusland.
Det var første gang, at han vendte tilbage til sit hjemland, efter at han i august blev udsat for et nervegiftangreb i Rusland.
Navalnyj blev efter angrebet fløjet til Tyskland, hvor han fik behandling.
Efter fængslingen har der været en række store protester i Rusland.
USA, Storbritannien, Tyskland og EU har opfordret Rusland til med det samme at løslade Navalnyj.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker