Navalnyj-støtter kaldte på deres forbillede ved bisættelse i Moskva
Aleksej Navalnyjs kiste bæres ind i kirken. Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
Som planlagt blev Aleksej Navalnyj bisat i Moskva, hvor tusindvis var mødt op. Uvist, hvor hans hustru er.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Undervejs har der været usikkerhed om, hvorvidt bisættelsen af Aleksej Navalnyj faktisk ville finde sted på det planlagte tidspunkt - klokken 12 dansk tid - i en kirke i Ruslands hovedstad, Moskva.
Men fredag ved middagstid stod det klart, at den russiske oppositionspolitiker ville blive bisat til tiden, og at ceremonien var gået i gang.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Da kisten med Navalnyjs lig blev båret ind i kirken, råbte fremmødte russere "Aleksej" og "du var ikke bange, det er vi heller ikke", skriver det britiske medie BBC, som er til stede i Moskva.
Et af de store spørgsmål forud for bisættelsen har været, om Navalnyjs enke, Julija Navalnaja, ville møde op ved arrangementet.
Annonce
Eller om hun eventuelt ville komme med en hilsen fra udlandet.
Ifølge BBC har Julija Navalnaja ikke givet lyd fra sig i forbindelse med bisættelsen. Der er heller ingen meldinger om, at hun er set ved kirken, hvor ceremonien finder sted.
Flere tusinde er ifølge AFP mødt op uden for kirken i Moskva for at vise deres støtte til Aleksej Navalnyj. Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
Det er også uvist, hvor Navalnyjs søn og datter befinder sig.
Til gengæld viser billeder fra stedet, at Navalnyjs forældre deltog. De ankom sammen til kirken, moren klædt i sort med et sort tørklæde over håret og Navalnyjs far klædt i en mørkegrå jakke og mørke bukser.
Siden Aleksej Navalnyjs død i midten af februar har Julija Navalnaja ikke vist sig i Rusland, men har befundet sig i udlandet.
Hun har blandt andet talt i EU-Parlamentet i Bruxelles og har deltaget i en international sikkerhedskonference i den tyske storby München.
Under sin tale til EU-Parlamentet lagde Navalnaja ikke skjul på sin foragt for det russiske styre og præsident Vladimir Putin.
Hun kaldte den russiske præsident for et "forbandet uhyre" og beskyldte ham for at have dræbt hendes mand med nervegiften novitjok.
Ifølge nyhedsbureauet AFP var tusindvis fredag eftermiddag samlet uden for kirken, mens bisættelsen finder sted.
Kort før klokken 13 dansk tid blev kisten kørt væk fra stedet.
Annonce
Efter ceremonien i kirken skal Navalnyjs kiste sænkes i jorden på en gravplads et par kilometer derfra.
Aleksej Navalnyj døde, mens han var indsat i en straffekoloni i Sibirien. Ifølge de russiske myndigheder døde han af naturlige årsager.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned