Navalnyjs enke dukker op i Berlin i protest mod Putin
Folk står i kø uden for et valgsted under Ruslands præsidentvalg i Sankt Petersborg. Støtter til den afdøde oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj ser det som en protest mod Putin. Foto: Olga Maltseva/Ritzau Scanpix
Over hele Rusland og i udlandet er der søndag middag protester imod Vladimir Putin under det russiske valg.
Julija Navalnaja, Aleksej Navalnyj enke, er blevet set i en kø uden for den russiske ambassade i Berlin.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge Reuters har en talsperson for den afdøde russiske oppositionspolitiker lagt et billede ud på det sociale medie X. Det viser Julija Navalnaja, der står i kø til et valgsted i Berlin.
Navalnaja har opfordret sin afdøde mands tilhængere til at deltage i protesten "Noon Against Putin" - altså en protest mod Vladimir Putin ved middagstid - under den sidste valgdag i Rusland søndag.
Lige nu afgiver russere over hele landet og i udlandet deres stemmer på den sidste dag for afstemningen ved præsidentvalget i 2024.
Men modstandere af den russiske præsident, Vladimir Putin, danner lange køer ved deres valgsteder og ambassader i udlandet til protesten "Noon Against Putin".
Mindst 47 personer er blevet tilbageholdt over hele Rusland under protestaktionen.
Det skriver avisen Mocow Times, der har oplysningerne fra menneskerettighedsgruppen OVD-Info.
Aktionen er arrangeret af støtter af den nyligt afdøde russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj.
En reporter fra Moscow Times har talt med folk, der deltog i "Noon Against Putin"-protesten i Voronezh i det sydlige Rusland.
- Folk kom og gik hurtigt. Jeg tror, nogle ikke kunne klare det, og nogle var bange, siger Julia, en 28-årig universitetslærer, der stemte på Vladislav Davankov.
Han er en af de tre modkandidater, der har fået lov til at stille op imod Putin.
Men det er ikke kun i Rusland, at protesterne har fået luft under vingerne.
Også i flere europæiske byer foran russiske ambassader står folk i kø som en stille protest mod det russiske styre.
Moscow Times har delt en video fra en Putin-protest ved den russiske ambassade i Haag i Holland. Her ser mindst 1000 mennesker ud til at stå i kø ifølge avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde