"Nazi-bedstemor" forsøgt angrebet under Auschwitz-retssag
Politiet måtte hjælpe den 87-årige holocaustbenægter væk, da hun ville overvære sagen mod en tidligere SS-vagt
En 87-årig kvinde, som er dømt for holocaustbenægtelse, forsøgte torsdag formiddag at overvære retssagen i tyske Detmold mod en tidligere vagt i nazikoncentrationslejren Auschwitz.
Men Ursula Haverbeck måtte ifølge dpa hjælpes væk af politiet, da ukendte gerningsmænd forsøgte at angribe hende.
De nærmere omstændigheder omkring hændelsen og de formodede gerningsmænd er fortsat uklare.
Haverbeck, der af tyske medier er blevet døbt Nazi-Oma (Nazi-bedstemor, red.), blev i november sidste år idømt ti måneders fængsel for holocaustbenægtelse.
Under retssagen mod hende insisterede hun på, at det ikke er historisk bevist, at Auschwitz var en dødslejr.
Samtidig har hun på tv erklæret, at "holocaust er den største løgn i historien".
Torsdag formiddag forsøgte Ursula Haverbeck at overvære retssagen mod 94-årige Reinhold Hanning, der er anklaget for meddelagtighed i mindst 170.000 mord på jøder under sin tid som SS-vagt i Auschwitz i det besatte Polen under Anden Verdenskrig.
Retssagen er den første af i alt tre retssager, der er planlagt i år, mod tidligere medlemmer af det nazistiske korps SS.
Christoph Heubner, der er næstformand for Den Internationale Auschwitz Komité i Berlin, siger, at retssagerne skal ses som en mulighed for at gøre op med "svigt i Tysklands retssystem".
Blandt de 6500 tidligere SS-ansatte i Auschwitz, der overlevede krigen, er færre end 50 blevet dømt.
Reinhold Hanning erkender at have arbejdet i Auschwitz. Men han afviser anklagerne om meddelagtighed i mord.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker