NBA flytter stjernekamp på grund af omstridt homolov
North Carolina går glip af næste års All-Star-kamp på grund af lov, der beskyldes for at være diskriminerende.
En omstridt lov, der ifølge kritikere er diskriminerende over for homoseksuelle, får nu organisationen bag den nordamerikanske basketball-liga NBA til at flytte næste års showkamp mellem de bedste spillere.
Den såkaldte All-Star-kamp var i 2017 henlagt til Charlotte i delstaten North Carolina, men NBA har besluttet at flytte kampen til en anden delstat.
Det oplyser ligakommissær Adam Silver.
Debatten om den såkaldte HB2-lov har skabt så dårlig en stemning, at det vil gå ud over hele den festivitas, der normalt forbindes med kampen, forklarer han i en meddelelse.
- NBA vil i løbet af de kommende uge offentliggøre et nyt spillested for All-Star-kampen i 2017, udtaler Adam Silver.
Charlotte har ifølge meddelelsen mulighed for at blive vært for kampen i 2019, men det forudsætter, at der er fundet en "passende løsning på denne sag", tilføjer han.
Allerede i sidste måned advarede han i forbindelse med finalen i NBA om, at loven, der forhindrer lokale myndigheder i at stoppe diskriminering af lesbiske, bøsser og transkønnede på offentlige steder, kunne koste North Carolina det prestigefyldte værtskab.
All-Star-kampen afvikles traditionelt halvvejs inde i basketballsæsonen.
Tidligere har musikalske verdensstjerner aflyst koncerter i North Carolina i protest mod den omstridte lov.
Deriblandt Bruce Springsteen. Han sendte i april afbud til en koncert i delstaten og forklarede, at en aflysning var det stærkeste middel, han havde, til at give modspil til dem, der "fortsat skubber os bagud i stedet for fremad".
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker