* Præsident Joe Biden insisterede på at stille op mod Donald Trump, selv om rådgivere og flere andre hos Demokraterne rådede ham til at lade andre komme til. Biden sagde i private sammenhænge, at han så sig selv som den eneste, der kunne slå Trump.
* 81-årige Biden holdt også fast i, at han trods sin fremskredne alder var klar til fire år mere. Men ved offentlige optrædener blev der sat spørgsmålstegn ved det. Han gik forsigtigt og snublede oftere over ordene.
* Da han i april 2023 meddelte, at han gik efter fire år mere, blev det mødt med skepsis fra mange demokrater, men mulige udfordrere trak hurtigt hornene til sig. De ville ikke skabe splittelse i partiet før det vigtige valg.
* Biden måtte efter en tv-debat med Trump i juni sande, at der skulle nye kræfter til. Han klarede debatten katastrofalt dårligt, og Trump trak fra i meningsmålingerne. En lille måneds tid senere trak han sig som kandidat og pegede på sin vicepræsident, Kamala Harris.
* Harris' nederlag til Trump kan gå hårdt ud over Bidens eftermæle. Mange demokrater peger på, at Biden satte partiet på kurs mod nederlag ved så længe at holde fast i, at han skulle være partiets kandidat.
Kilder: Reuters, AFP, CNN og New York Times.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker