Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, beskylder USA for at forsinke forhandlingerne og en ny nedrustningsaftale mellem de to lande. En ny aftale bliver derfor næppe klar til underskrivelse i København sideløbende med FN's klimakonference.
- De seneste dage har vi set de amerikanske forhandlere i Geneve træde på bremsen, siger Lavrov med henvisning til forhandlinger om en aftale, der skal træde i stedet for den banebrydende Start-aftale fra 1991.
- Det er højst usandsynligt, at den bliver underskrevet i København, siger Lavrov.
Både den amerikanske præsident, Barack Obama, og hans russiske modpart, Dimitrij Medvedev, deltager efter planen fredag i klimatopmødet i København.
Den gamle Start-aftale udløb formelt 5. december. Men begge parter siger, at den gamle traktat fortsat vil gælde, indtil Medvedev og Obama kan undertegne en ny aftale.
Den ny aftale vil yderligere beskære Rusland og USA's arsenaler af atomvåben.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned