Den verdensomspændende økonomiske krise og H1N1-influenzaepidemien er gift for turismen over det meste af verden.
UNWTO, verdensturistorganisationen, siger i en prognose, at den globale turisme i år ventes at blive op til seks procent mindre end i 2008.
Det er første gang siden 2003, at turistbranchen mærker tilbagegang, og faldet er større, end UNWTO tidligere har forudsagt.
Ved årsskiftet talte organisationen om, at branchen i 2009 ville opleve et fald på to procent.
Ifølge UNWTO er Europa hårdere ramt end gennemsnittet. I årets første syv måneder er turismen faldet med otte procent, mens USA i samme periode har oplevet et fald på syv procent.
I adskillige lande er problemerne dog reduceret ved, at indbyggerne har holdt ferie i deres eget land i stedet for at rejse ud i verden.
Brasiliens regering siger, at der i juli og august var 20 procent flere brasilianske turister i landet end i fjor.
Der er også lande, der går imod den generelle tendens, først og fremmest i Afrika. Det gælder blandt andet Kenya og Marokko, der i årets første syv måneder har haft en fremgang på fire procent.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker