Nelson Mandela er blevet indlagt

Sydafrikas store antiapartheid-ikon, den tidligere præsident Nelson Mandela, blev fredag hospitalsindlagt, skriver nyhedsbureauet AFP.

Offentliggjort Sidst opdateret

Regeringen oplyser, at han har det godt, men er indlagt for at få foretaget nogle prøver.

- Tidligere præsident Nelson Mandela er i dag, den 8. december 2012, blevet indlagt på et hospital i Pretoria for at få foretaget prøver, oplyser præsident Jacob Zumas kontor.

I meddelelsen hedder det, at Mandela "har det godt, og der er ikke grund til bekymring".

Den 94-årige Mandela har gennem de seneste år holdt sig ude af offentlighedens søgelys på grund af et svækket helbred.

/ritzau/AFP