Nelson Mandelas helbred bliver stadigt bedre
Nelson Mandelas helbredsstilstand bliver stadigt bedre, siger familiemedlemmer.
- Min bedstefar bliver stærkere og stærkere for hver dag, der går, siger den 39-årige Mandla Mandela, der besøgte sin bedstefar på hospitalet i Pretoria søndag.
Barnebarnet afviser påstande om, at Mandela er i en vegetativ tilstand.
Den tidligere præsident har været indlagt på et hospital i seks uger på grund af en lungeinfektion, som lægerne ikke har kunnet få bugt med. Han får hjælp til at trække vejret og har ikke smerter, har familien sagt tidligere.
Mandela fejrede torsdag sin 95-års fødselsdag fra sin hospitalsseng.
FN har udnævnt 18. juli til at være "Nelson Mandela Dagen".
Sydafrikas tidligere præsident var en overgang i overhængende livsfare.
Præsident Jacob Zuma fortæller, at Mandela var i stand til at smile, da Zuma aflagde ham et besøg på hospitalet for at ønske tillykke med fødselsdagen.
Mandelas kone, Graca Machel, sagde fredag, at hendes mand reagerede på behandlingen, og at hun var mindre bekymret for hans tilstand nu, end hun havde været i de forgangne uger.
Thabo Mbeki, der efterfulgte Mandela som præsident for Sydafrika, har endda luftet muligheden for, at han kan vende hjem, og sådanne tanker har datteren Zindzi Mandela også fået efter besøg på hospitalet i sidste uge.
- Han samler energi og styrke, og jeg vil tro, at han han snart kan vende hjem, sagde datteren ifølge nyhedsbureauet AP i tv-interviewet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker